Alsidig klubmedarbejder til Ungeværk Ørestad (to faste dage om ugen)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du overblikket, når resten af huset summer?
Ungeværk Ørestad søger en alsidig klubmedarbejder til to faste dage om ugen.

Klubmedarbejderstillingen er ikke en pædagogstilling, og kræver derfor ikke en pædagoguddannelse. Du skal have lyst til at arbejde med unge og kunne håndtere en bred vifte af opgaver i en levende ungdomsklub.

Hvad er det for en stilling?
Stillingen er på 12 timer ugentligt. Din faste uge er typisk

  • tirsdag kl. 12.45-19.00
  • torsdag kl. 12.45-18.00

Din arbejdstid følger en årsnorm og kan i perioder (fx skoleferier) se anderledes ud end den faste uge ovenfor. Du bliver en fast del af Ungeværk Ørestads (UVØ) hverdag på tværs af aktiviteter og opgaver, ikke bundet til ét fagligt spor, men til det hele.

Du kommer til at 

  • være en fast, genkendelig voksen i UVØ's daglige liv tirsdag og torsdag
  • indgå bredt i det daglige arbejde, fra praktiske opgaver til nærvær med de unge
  • skabe tryghed, overblik og struktur, når hverdagen er som mest uforudsigelig
  • bidrage til fællesskaber, ungeinddragelse og ungdomsdemokrati i praksis
  • tage udgangspunkt i Fritidscenter Ørestads mediepolitik, hvor unges teknologi- og mobilbrug bygger på tillid og selvregulering, ikke forbud

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med unge i alderen 14-18 år
  • trives i en hverdag med gang i den, hvor ingen dage er ens
  • kan løse praktiske opgaver lige så naturligt som at være til stede for de unge
  • tror på ungeinddragelse og ungdomsdemokrati, og at unge skal have indflydelse på deres eget fritidsliv
  • kan navigere i mange forskellige opgaver på én gang uden at miste overblikket
  • er en stabil og tryg voksen for de unge, uanset hvad dagen byder på

Om Ungeværk Ørestad
Ungeværk Ørestad åbnede i november 2021 med digitale medier og kreative processer som vores faglige profil. Vi er et ungetilbud for unge mellem 14 og 18 år i en bydel, der vokser og udvikler sig hurtigt.

Vi samarbejder tæt med Ørestad Skole, Kalvebod Fælled Skole, Arena Skole og Fritid, Ungdomsskolen, SSP, Team Amager, Life Change, Fields og Fritidsklynge Amager, og er en aktiv del af netværket af ungeværker på tværs af København.

Vi tilbyder

  • et engageret kollegahold med fokus på fællesskab og faglig sparring
  • tæt samarbejde med Fritidscenter Ørestad, juniorklubben, team Amager, SSP, ungdomsskolen og skolerne i Ørestad
  • adgang til Københavnerteamet, det bydækkende opsøgende arbejde på tværs af København
  • en arbejdsplads i rivende udvikling med plads til at sætte dit præg

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 12 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn udgør 177,77 kr. i timen (klubmedarbejder ikke uddannet, grundløn og generelle overenskomstbestemte tillæg) plus pension (14%) og aftentillæg for arbejde i aftentimerne efter gældende overenskomst. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Eva Fog Noer på 21 77 55 61/ve6h@kk.dk og pædagog med ledelsesfunktion Susanne Andersen (Ungeværk Ørestad) på 21 26 03 29/U28N@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 18. september 2026
Vi holder samtaler tirsdag den 22. september kl. 09-16.00.