Pædagog eller pædagogisk medarbejder til Mosestykket - en lille og hyggelig vuggestueafdeling

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Bliver du helt varm om dit pædagoghjerte, når du ser børn danne relationer samt opdage, at de er en del af noget større? Og kan du se dig selv arbejde i en vuggestue, hvor nærvær, omsorg og læring er omdrejningspunktet for hele vores læringsmiljø? Så er det nu, du skal tage springet.

Vi søger en pædagog på 37 timer i Isbjørnens ene vuggestueafdeling.

Vi er en lille vuggestueafdeling med fire stuer på egen matrikel. Vi søger en pædagogkollega, som ønsker at blive en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både på individplan og som et organisatorisk mål – og altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.

Om Mosestykket
Mosestykket er en mindre vuggestueafdeling med fire stuer af 12 børn og tre personaler, hvor der er to pædagoger på hver stue. Mosestykket er en del af den større institution Isbjørnen.

Isbjørnen er opdelt i to vuggestueafdelinger med fire stuer i Lillebjørn og fire stuer i Mosestykket. Børnehaven er delt op med seks grupper i Valby og to grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm.

Du har din egen stue. Her kan du knytte de tætte bånd til børn og kollegaer, mens du stadig er en del af noget større. Din stue udgør sammen med en anden stue et team, hvor der arbejdes på tværs.

Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.

Forventninger til dig som pædagog
Du er gerne uddannet pædagog og nærværende i din pædagogiske praksis, mens du udfører og evaluerer pædagogiske aktiviteter i samarbejde med dine kollegaer.

Som pædagog skal du have en anerkendende kommunikation til børn, forældre og kollegaer, og du skal kunne navigere i en til tider uforudsigelig og omskiftelig hverdag.

Vigtigst er det dog, at du er engageret og har en stor arbejdsglæde i forhold til det pædagogiske felt. Ligeledes skal du have et stort forandringsmod og være med på alle de forandringer, som en hverdag kan bringe.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat pr. 1. november 2026.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Mere information
Pædagogisk leder Karina Sørensen kan kontaktes på 20 29 70 85 eller is1t@kk.dk, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest lørdag den 19. september 2026